På denne side
En glutenfri måltidskasse kan være et rigtig godt hjælpemiddel i hverdagen, hvis du eller nogen i din husstand lider af glutenintolerance. Det kan både være svært og tidskrævende at skulle gennemskue hvilke fødevarer og retter man må spise. Det kan derfor være fordelagtigt at slippe tøjlerne og lade andre være behjælpelige med det. En glutenfri måltidskasse bliver leveret direkte til din hoveddør, med spændende, friske og velsmagende glutenfrie retter. Du sparer derfor både tid og overskud på planlægning og indkøb, hvilket kan lette en ellers hektisk hverdag. Du kan med fordel læse meget mere om de glutenfri måltidskasser nedenfor.
Her kan du se en oversigt over de bedste glutenfri måltidskasser
Hvad betyder glutenfri?
Gluten er en fællesbetegnelse for størstedelen af de proteiner, som kan findes i forskellige kornsorter. Glutenfri betyder derfor produkter der ikke indeholder spor af gluten. En glutenfri diæt er mad uden indhold af hvede, rug og byg samt biprodukter af disse korntyper. Glutenfrie produkter er derfor ofte lavet af alternative meltyper, såsom ris, majs, korn, quinoa, boghvede, kikærter og mandel.
Hvilke fødevarer indeholder gluten?
- Hvede: Disse fødevarer indeholder ofte hvede: forskellige meltyper, brød, pasta, nudler, kager, morgenmadsprodukter, jævning, slik, farsretter, panering m.fl.
- Rug: Rug kan fx findes i rugbrød, rugkiks, rugmel, pasta, nudler og rugflager.
- Byg: Byg findes blandt andet i øl.
- Havre: Havre kan indeholde spor af ovenstående kornprodukter hvis det ikke er ren testet.
Hvem gavner det især at spise glutenfri?
At spise glutenfri gavner primært mennesker, der lider af cøliaki, en autoimmun lidelse, hvor immunsystemet reagerer negativt på gluten. Når personer med cøliaki indtager gluten, kan det skade tarmvæggen. Det kan forårsage en lang række symptomer og problemer, såsom mavesmerter, oppustethed, træthed og vægttab. At undgå gluten er derfor den eneste effektive behandling imod cøliaki. Derudover kan der være folk, der er overfølsom over for gluten. De har en tendens til at opleve ubehag, når de spiser produkter der indeholder gluten. Sidst nævnt er der også mennesker der vælger at spise glutenfri af andre årsager, såsom fødevareallergier eller fødevareintolerance. Det, der gør sig gældende for alle, er at en glutenfri diæt kan være med til at lindre symptomerne.
Lad os kigge nærmere på hvad en glutenfri måltidskasse indeholder, hvilke fordele du kan forvente og hvordan du kommer i gang.
Hvad indeholder en glutenfri måltidskasse?
En glutenfri måltidskasse indeholder skønne og smagfulde glutenfri retter til et bestemt antal dage. Udbyderne tilbyder en stor variation af både de glutenfri måltidskasser og de mange forskellige retter, som du kan vælge imellem. De enkelte retter og de ugentlige menuer, kan du finde på den enkelte online forhandlings hjemmeside. Der kan du også vurdere, om det stemmer overens med dine ønsker og behov. Foruden de mange friske og glutenfrie råvarer får du også tilsendt udførlige opskrifter, der er nemme både at forstå og følge.
Hvilke fordele og ulemper er der ved glutenfri måltidskasser?
Der kan både være fordele og ulemper ved køb af de glutenfrie måltidskasser. Vi vil nævne de væsentlige nedenfor, så du kan få et indblik i begge dele, inden du skal træffe en afgørelse. Det kan gøre din beslutningsproces en smule lettere.
De væsentlige fordele ved køb af de glutenfri måltidskasser
- 1. Tidsbesparende: Det kan være enormt tidskrævende at skulle forberede glutenfri måltider. Vil du også spare tid på både planlægning og indkøb, så er en glutenfri måltidskasse et rigtigt godt valg. Din måltidskasse bliver leveret direkte til din hoveddør, så du med fordel kan bruge din tid på andre ting.
- 2. Inspiration: For nogle kan det være en udfordring konstant at skulle komme på nye ideer og søge inspiration til de glutenfrie måltider. En glutenfri måltidskasse vil derfor kunne komme problemet til livs. Bliv inspireret og modtag en masse spændende og lækre nye retter, så du slipper for alt besværet.
- 3. Mindsker madspild: Du modtager kun den mængde råvarer, du skal bruge for at lave dine måltider. På den måde mindsker du chancen for at nogle af produkterne bliver smidt ud, hvilket kan reducere madspild.
- 4. Cøliaki lidelse: Hvis du desværre er én af de uheldige der lider af cøliaki, kan du slippe bekymringer, da du kan være sikker på at alt hvad du modtager er glutenfri.
Hvilke ulemper kan der være ved køb af de glutenfri måltidskasser?
- 1. Økonomisk: Da alle retter både er nemme at tilberede og bliver leveret direkte til døren, betyder det også at du betaler for en service. Derfor kan det være en smule dyrere, end hvis du selv planlagde dit måltid og handlede ind til det.
- 2. Begrænsning: Eftersom du har forudbestilt dine retter, kan det føles begrænsende, hvis du pludselig har et ønske om at ændre i ugens madplan.
- 3. Pladsmangel: Afhængigt af hvor mange dage og måltider du ønsker at få leveret, kan det give udfordringer i forhold til pladsen. Det gælder især hvis du er en børnefamilie, der fx bestiller en glutenfri måltidskasse til 5 dage.
Hvordan bestiller man en glutenfri måltidskasse?
Når du skal i gang med at bestille din første glutenfri måltidskasse, kan det være en god ide, at starte med at finde den udbyder, der passer bedst til dine præferencer. Det kan være lidt af en opgave, og derfor har vi gjort det til vores mission at samle landets bedste online forhandlere her på siden. Du har både mulighed for at læse om de enkelte måltidskasser samt de forskellige udbydere. Der er et hav af lækre varianter og du kan derfor med stor sandsynlighed finde en glutenfri måltidskasse, der passer til dine behov og ønsker. Når du har fundet din glutenfri måltidskasse, kan du vælge hvor mange dage du ønsker aftensmad til og om du ønsker at købe andre produkter. Herefter er det blot at indtaste dine oplysninger også kan du glæde dig til, at den indenfor nogle dage står foran din dør.