Asiatiske måltidskasser

På denne side

    Savner du smagen af pad thai fra din sidste ferie i Thailand? Med asiatiske måltidskasser kan du nemt lave autentiske retter fra Thailand, Japan, Korea og Kina. Du får friske grøntsager, krydderier du ikke finder i Netto, og opskrifter. Ingen besøg i specialbutikker eller andet bøvl. Alt leveres frisk og klar til døren hver uge.

    Hvad får du i asiatiske måltidskasser?

    En asiatisk måltidskasse fokuserer på autenticitet og god smag. Typisk får du friske grøntsager som bok choy, broccoli og gulerødder. Proteinerne får du gennem kylling, oksekød, tofu eller fisk, afhængigt af retten.

    Men det, der virkelig giver retterne det sidste spark mod en ægte smagsoplevelse, er alle de lækre krydderier og saucer som sojasauce, østerssauce, sesamolie, ingefær og chili.

    Der følger også opskrifter med til alle retterne. De har billeder eller tydelige forklaringer, så du ikke behøver gætte dig frem.

    Ingredienser og krydderier

    Ris og nudler danner ofte basen i retterne. Du finder f.eks. jasminris til de thailandske retter, basmatiris til de indiske, eller forskellige nudler til wokretter og supper. Hertil har asiatiske måltidskasser også lidt mere specielle ingredienser:

    Tamarindpasta, kaffir limeblade, galanga, specielle karrypasta. Altså, alle de ingredienser der giver den autentiske smag, du sjældent finder i det lokale supermarked.

    Hvilke retter kan du lave med asiatiske måltidskasser?

    Nogle leverandører fokuserer på ét lands køkken, men udvalget af retter ændrer sig som regel fra uge til uge, så du ikke går død i det. Det betyder også, at dine smagsløg når hele Asien rundt hver måned.

    Med de asiatiske måltidskasser kan du typisk lave:

    • Pad thai: thailandsk klassiker med risnudler, æg og peanuts
    • Pak krapow: krydret thailandsk ret med hakket kylling, basilikum og chili
    • Teriyaki kylling: japansk favorit med sød sojasauce
    • Pho: vietnamesisk nudelsuppe med friske urter og lime
    • Bibimbap: koreansk risret med grøntsager, spejlæg og chili
    • Tikka masala: cremet indisk ret med kylling og krydret tomatsauce

    Retterne tager næsten ingen tid at lave, hvilket er perfekt, når du kommer hjem efter en lang dag og har lyst til lidt stærk og krydret mad.

    Er det svært at lave asiatisk mad?

    Tværtimod. Faktisk er de fleste asiatiske retter forbløffende nemme, når du har de rigtige ingredienser.

    Mange tror, at asiatisk mad er indviklet, fordi smagene er så komplekse. Men sandheden er, at det meste kan klares på en pande eller i en wok på 20-30 minutter.

    Perfekt til travle hverdage

    Pak krapow er klar på 20 minutter. Pad thai tager 25. Selv dumplings er færdige på ingen tid, hvis de er formet og klar i måltidskassen. Det er nogle af de hurtigste måltider, du kan lave i det asiatiske køkken.

    Opskrifterne er lavet til almindelige mennesker, ikke professionelle kokke. Til gengæld er de sammensat af professionelle kokke, som gennem opskrifterne forklarer det basale uden at antage, at du ved, hvordan man bruger en wok, eller hvad at blanchere betyder.

    Hvem passer asiatiske måltidskasser til?

    De fleste kan lide asiatisk mad, men det er klart, at nogle vil få mere glæde af måltidskasserne end andre. Især hvis du i forvejen elsker maden.

    Hvis du elsker asiatisk mad

    Spiser du buffet på asiatiske restauranter eller mæsker dig i sushi og thailandske retter, er det helt oplagt. En asiatisk måltidskasse er også et ret godt sted at starte, uden du skal investere i 15 forskellige krydderier, du kun bruger en gang.

    Travle familier og singler

    Asiatisk mad er hurtigt at lave og ofte populært hos børn. Stegte ris, dumplings og milde curryretter falder typisk i god jord. Og så slipper du for at stå i supermarkedet efter arbejde og gruble over, hvad der skal på bordet i aften.

    Nysgerrige madnørder

    Elsker du at eksperimentere i køkkenet, kan du med asiatiske måltidskasser lære nye teknikker og anderledes smagskombinationer. Efter nogle uger kan du sikkert tilberede maden med lukkede øjne.

    Kan allergikere spise asiatisk?

    Hvis du har allergi, skal du være ekstra opmærksom, inden du bestiller en asiatisk måltidskasse. Asiatisk mad indeholder mange forskellige ting, som ikke altid er allergivenlige.

    Soja er næsten umuligt at undgå, da det er i sojasauce, tofu og miso. Nødder bruges flittigt, især jordnødder og cashewnødder. Der er også fisk og skaldyr i mange af retterne, og du kan desuden finde fiskesauce i nogle vegetariske retter.

    De fleste leverandører angiver dog tydeligt allergener. Hvis du har alvorlige allergier, bør du kontakte dem. Nogle har allergivenlige alternativer eller kan hjælpe dig med at vælge retter uden bestemte allergener.

    Hvordan vælger du en asiatisk måltidskasse?

    Det afhænger af, om du lægger mest vægt på autenticitet eller bekvemmelighed.

    Vil du have den mest autentiske oplevelse med alle de klassiske ingredienser som fiskesauce, galangarod og sesamolie? Eller foretrækker du, at det går hurtigt, når du står i køkkenet en tirsdag aften?

    Nogle leverandører går all-in på ægthed og lokale råvarer, mens andre har skåret opskrifterne til, så de passer til den travle hverdag. 

    ​​Hvad koster asiatiske måltidskasser?

    De billigste måltidskasser koster helt ned til 20 kr. pr. portion, mens økologiske- og specialvarer løfter prisen helt op til 75 kr. pr. portion. Men i gennemsnit kan du regne med 30-40 kr. pr. portion.

    Sammenlignet med et restaurantbesøg kan en pad thai ude i byen nemt koste 100-120 kr. Så i måltidskassen får du samme ret til en tredjedel af prisen, hvis du har lyst til at bruge lidt tid i køkkenet.

    Kan asiatiske måltidskasser tilpasses?

    Kan du vælge præcis, hvilke retter du vil have? Er der både vegetariske- og kødretter? Kan du springe en uge over og er abonnementet uden binding? Den slags er rart at vide, inden du bare vælger den første og bedste leverandør. Langt de fleste har desuden velkomsttilbud, så du får første kasse billigere.

    Læs også anmeldelser fra andre kunder. Kig især efter kommentarer om smagen, råvarernes kvalitet, og om opskrifterne rent faktisk er nemme at følge. Når du har fundet den rigtige måltidskasse, er der ikke andet for end at vente på, at den lander foran hoveddøren, og så ellers finde wokken frem.

    Ofte stillede spørgsmål

    Kan man få asiatiske måltidskasser?

    Der findes flere leverandører, som sælger asiatiske måltidskasser. Du kan vælge mellem måltidskasser med fokus på ét lands køkken, som Thailand eller Japan, eller mere blandede måltidskasser, hvor du får retter fra hele Asien i løbet af ugen.

    Hvilke leverandører har de bedste asiatiske måltidskasser?

    Det afhænger af, hvad der er vigtigst for dig. Aarstiderne har asiatiske måltidskasser med friske råvarer og spændende krydderier. HelloFresh har også retter inspireret af Asien, mens mindre leverandører som Pandasia specialiserer sig i asiatiske dagligvarer og måltidskasser med sushi, ramen og wokretter.

    Hvor lang tid tager det at lave retterne?

    De fleste asiatiske retter i måltidskasser kan laves på 20-30 minutter. Nogle af de hurtigste som stegte ris eller pak krapow tager kun 15-20 minutter.

    Er der vegetariske eller veganske muligheder?

    Mange asiatiske måltidskasser har plantebaserede varianter. Retter som tofu wok, vegetarisk curry og bibimbap uden kød er faste måltider i mange menuer. Tjek dog ingredienslisten, da nogle vegetarretter stadig kan indeholde fiskesauce.

    Kan man få asiatiske måltidskasser uden abonnement?

    Ja, nogle leverandører tilbyder engangskøb, mens du hos andre tilmelder dig et abonnement, men uden binding. Det betyder, at du kan springe uger over eller sætte abonnementet på pause, som du har lyst til.