Fra 42 kr pr ret
Se tilbud

BetterFeast

BetterFeast giver dig sunde og velsmagende måltider, lavet af kokke med lokale råvarer, leveret frosne og lige til at varme – perfekt, når tiden er knap.
Fra 42 kr pr ret
Ca. 25 minutter
2-7
1-5
  • Asiatisk
  • Familievenlig
  • Fisk
  • Kaloriesmart
  • Nemt og hurtigt
  • Proteinrig
  • Singel
  • Sunde måltider
  • Vegansk
  • Vegetarisk
Vis alt
BetterFeast
Fra 42 kr pr ret
Se tilbud

På denne side

    Vores vurdering

    BetterFeast skiller sig markant ud på det danske marked for måltidskasser, da de tilbyder færdigtilberedte, frosne måltider i stedet for råvarer og opskrifter. Så ønsker du lækker og lynhurtig mad, er de et oplagt valg.

    2.7

    Pris

    De tilbyder priser fra ca. 42 kr. pr. portion, hvilket gør dem billige nok for både familier og enlige.

    2.8

    Levering

    Leveringen er gratis til hele Danmark, inklusive Bornholm og Fur, og de kører ud hver søndag.

    2.5

    Kvalitet

    Maden er færdigtilberedt af kokke med fokus på lokale råvarer og bæredygtighed gennem 100% genanvendelig emballage.

    2.6

    Smag

    Selvom det er frosne retter, som også egner sig til mikroovn, er der ikke sparet på den gode smag.

    Om BetterFeast

    Med køkken på Djursland leverer BetterFeast færdigtilberedte måltidskasser til hele Danmark. Bag roret står en flok professionelle kokke, der laver alt maden for dig, som du blot pakker ud og smider i ovnen eller mikroovnen. Deres mål er at gøre hverdagen nemmere for dig, så du altid har tid til at spise sundere og mere varieret mad med masser af smag.

    Fokus

    Hvor mange andre leverandører fokuserer på at lære dig at lave mad, fokuserer BetterFeast på at give dig tiden tilbage i hverdagen. De henvender sig til travle familier, singler med fulde kalendere, og alle os andre, der bare nogle gange gerne vil have ordentlig mad uden at skulle lave madplaner, handle ind og tilberede alt fra bunden.

    De forsøger ikke at være alt for alle. Deres niche er færdigtilberedt kvalitetsmad, hvilket de til gengæld har perfektioneret. De har også en Livsstilskasse, hvis du gerne vil holde styr på kalorierne og spise sundere.

    Bæredygtighed og den grønne omstilling har de ligeledes stort fokus på. Derfor er alt deres emballage 100% genanvendeligt, og de henter deres råvarer fra lokale producenter.

    Fordele og ulemper

    Som med alle leverandører er der styrker og områder, hvor BetterFeast måske ikke passer lige så godt til nogle som hos andre.

    • Utrolig hurtig tilberedning
    • Gratis levering til hele Danmark
    • Bæredygtig emballage og fokus på lokale råvarer
    • Professionelt tilberedt mad, der faktisk smager godt
    • Ikke lige så mange måltidskasser som hos konkurrenterne
    • Bestillingsfristen på op til 13 dage kræve mere planlægning end hos andre
    • Bruger du rabatkode til Familiekassen binder du dig til 1 uge yderligere
    • Mindre kontrol over ingredienser og endnu ikke allergivenlig mad

    Sådan bestiller du måltidskasser hos BetterFeast

    På deres hjemmeside finder du tre hovedkategorier, som vi kommer nærmere på længere nede. I kategorierne vælger du selv, hvor mange uger du vil bestille til, hvor ofte det skal leveres og hvor mange antal dage og personer, der skal være mad til. Når du har valgt dette, oprettes der automatisk et abonnement, som du betaler forud før hver levering.

    Via deres app eller hjemmeside vælger du dine retter hver uge god tid i forvejen. Så vær opmærksom på, hvornår næste bestillingsfrist er. Ændrer du f.eks. i Familiekassen skal dette gøres senest 13 dage før levering, mens der ved de øvrige kasser er 8 dages varsel. Eftersom maden tilberedes i deres køkken, har de nemlig brug for tid til selv at planlægge indkøb og alt det praktiske.

    Torsdagen før leveringen modtager du en SMS med præcist leveringstidspunkt. I beskeden finder du også et link, hvor du selv kan angive et afleveringssted, hvis du ikke vil have måltidskassen til hoveddøren. I linket kan du skrive koden til din opgang, hvis du bor i aflåst etageejendom og ikke er hjemme.

    Når kassen ankommer, pakker du simpelthen maden ud, prikker huller i emballagen og varmer det i ovnen i ca. 25 minutter eller i mikroovnen i 2-3 minutter. Det er så enkelt, at selv de mindste i hjemmet kan klare det.

    Udvalg af måltidskasser

    BetterFeasts udvalg er som sagt helt enkelt, hvilket stemmer fint overens med deres fokus på at gøre hverdagen nemmere for deres kunder.

    I Livsstilskassen får du mad til 5 dage: morgenmad, frokost, aftensmad og mellemmåltider. Hvis du er seriøs omkring dit vægttab eller ønsker total kontrol over dit energiindtag, er den perfekt. Du vælger blot om du er kvinde eller mand ved bestilling, hvorefter de sørger for, at kalorieindholdet ikke ligger på mere end 1200-1300 kcal for kvinder og 1600-1800 kcal for mænd.

    Familiekassen har kun fokus på aftensmaden, men er stadig deres mest populære valg. Her vælger du mellem 9 forskellige retter hver uge til 1-5 personer i 2-7 dage. Som ny kunde sparer du 31% den første uge, hvilket svarer til en pris fra omkring 30 kr. pr. portion.

    Hverdagskassen har ligesom Livsstilskassen både morgenmad, frokost, aftensmad og mellemmåltider. Du har dog mulighed for at vælge måltider fra, hvis du f.eks. ikke behøver morgenmad. Retter med fisk og svin kan du også fravælge. I denne måltidskasse får du mad til 5 dage, og du kan vælge at bestille op til 4 uger af gangen.

    Disse måltidskasser kan du vælge

    • Familiekassen
    • Hverdagskassen
    • Livsstilskassen

    Så meget koster det

    Deres priser er nogle af de mere konkurrencedygtige i branchen, når man tager i betragtning, at det er professionelle kokke, der laver maden. Normalprisen for Familiekassen starter ved 43,56 kr. pr. portion, mens Hverdagskassen og Livsstilskassen koster fra henholdsvis 109 kr. pr. dag og 150 kr. pr. dag. for en hel dags måltider.

    Alle måltidskasserne købes som abonnement, hvor du automatisk opkræves betaling før hver levering. Der er ingen skjulte gebyrer eller andre omkostninger. Alt fremgår på siden under din bestilling, og så er leveringen gratis til hele Danmark.

    Vilkår og betingelser

    BetterFeasts abonnement er lidt anderledes end hos mange andre leverandører. Bindingsperioden afhænger af den måltidskasse, du vælger. Med Familiekassen skal du være opmærksom på, at du binder dig til minimum én uges levering yderligere, hvis du bruger rabatkoden.

    Du kan altså først opsige Familiekassen efter din anden betaling, hvis du benytter rabatkode, og senest 13 dage før din næste bestilling. Hvis du har abonnement på de andre måltidskasser, er opsigelsesfristen senest 9 dage før næste bestilling.

    Ønsker du blot at ændre i din leveringsadresse, er fristen for dette med Familiekassen senest tirsdag kl. 23:59, senest 13 dage før leveringen ankommer. Med de andre måltidskasser er fristen lørdag kl. 23:59, senest 8 dage før levering.

    BetterFeast forbeholder sig også retten til at justere priser, men de varsler kunderne god tid i forvejen.

    Leveringsomkostninger

    Her skiller de sig virkelig ud i branchen, for de leverer gratis til hele Danmark. Uanset størrelsen på din ordre, og uanset hvor langt væk du bor, skal du ikke betale for nogle leveringsgebyrer.

    Dette er inkluderet i måltidskassens pris. Det gælder også, selvom du bor på øer som Bornholm eller Fur.

    Leveringsmuligheder

    BetterFeast leverer som sagt til hele Danmark, inklusive Bornholm (om tirsdagen) og Fur, undtagen andre ikke-brofaste øer. Hovedparten af Danmark får deres levering søndag mellem kl. 08.00-22.00.

    Du modtager en SMS torsdag før levering med præcist tidspunkt og mulighed for at angive afleveringssted. Bor du i aflåst opgang kan du indtaste adgangskoden via linket i SMS’en, så chaufføren kan komme ind, ellers er du nødt til selv at tage imod.

    Hvis du ikke er hjemme til at tage imod måltidskassen, og chaufføren ikke har adgang, vil ordren nemlig ikke forsøges genleveret. BetterFeast forbeholder sig stadig retten til at opkræve det fulde gebyr for måltidskassen, selvom du ikke modtog den.

    Ofte stillede spørgsmål

    Hvad er leveringstiden hos BetterFeast?

    BetterFeast leverer hver søndag mellem kl. 08 og 22 i det meste af landet, mens Bornholm får levering om tirsdagen. Du får altid en SMS torsdagen før levering med præcist tidspunkt.

    Er der gratis fragt hos BetterFeast?

    Leveringen er altid gratis, uanset om du bor i byen, på landet eller på øer som Bornholm og Fur.

    Leverer BetterFeast i weekenderne?

    De leverer til hele landet om søndagen kl. 08-22, så du kan starte ugen ud med en dejlig fyldt fryser. Bornholm må dog vente til tirsdag.

    Følger der en opskrift med måltidskasserne fra BetterFeast?

    Maden er allerede tilberedt af professionelle kokke i BetterFeasts eget køkken på Djursland. Du skal blot varme det i ovn eller mikroovn, så der er ingen opskrifter.

    Hvor mange måltider er der i måltidskasserne fra BetterFeast?

    I Familiekassen får du aftensmad til 2-7 dage, mens der i Hverdags- og Livsstilskassen er morgenmad, frokost, aftensmad og mellemmåltider til 5 dage. Udvalget afhænger altså af, hvilken kasse du vælger.

    Får du oversigt med over makronæringsstofferne i måltiderne fra BetterFeast?

    Der følger ikke en fuld makronæringsoversigt med alle retter. I Livsstilskassen kan du dog se kalorieindhold, tilpasset til mænd og kvinder.

    Leverer BetterFeast til hele Danmark?

    De leverer til hele Danmark, også til Bornholm og Fur. Som hos så mange andre leverandører, leverer de dog ikke til ikke-brofaste øer.

    Hvordan opsiger eller pauser jeg mit abonnement hos BetterFeast?

    Du styrer det hele via “Mit Abonnement” på hjemmesiden eller i appen. Her kan du opsige dit abonnement eller pause din levering. Ændringer skal blot ske senest 13 dage før næste levering af Familiekassen og 8 dage før næste levering af Hverdags- eller Livsstilskassen.

    Har du erfaring med BetterFeast? Din feedback er vigtig for folk som dig

    Ups! We kunne ikke finde din formular.