På denne side
Vores vurdering
Halkær Ådal er et oplagt valg, hvis du vil have god mad lavet på lokale råvarer. Vi har herunder givet vores vurdering af deres måltidskasser, så du hurtigt kan danne dig et overblik over pris, levering, kvalitet og smag.
Om Halkær Ådal
Halkær Ådal er en lille, nordjysk virksomhed, der leverer velsmagende færdigretter til danskerne. De laver retterne fra bunden i eget køkken, hvor de efterfølgende fryses ned, så kvalitet og smag bevares hele vejen fra køkkenet til spisebordet. Sortimentet spænder fra klassiske hverdagsretter til vegetariske alternativer og mad målrettet ældre. De leverer til store dele af Danmark og tilbyder både abonnementer og enkeltkøb.
Fokus
Hvor mange leverandører i dag fokuserer på lave priser, proteinrig mad til træning eller hurtige hverdagsretter med få ingredienser, satser Halkær Ådal på frosne måltider. Der er virkelig tænkt på kvalitet og smag og ikke mindst på dig som kunde. De er ikke den største spiller på markedet, men netop dét gør dem unikke.
De brænder for at lave mad uden nogle former for tilsætningsstoffer eller konserveringsmidler. Alle råvarerne kommer så vidt muligt fra lokale producenter og allerhelst fra indehaver Ediths egen have. Denne autenticitet adskiller dem i den grad fra konkurrenterne.
Samtidig lytter de opmærksomt til kundernes ønsker. Gennem årene har de udviklet måltidskasser, der tager hensyn til de fleste behov. Det kan være alt fra tyggevenlige retter til pensionister eller sygdomsramte til allergivenlige retter. Faktisk har de en kunde, der hverken tåler mælk, gluten, kornprodukter, majsstivelse, sennep og alkohol. Det vidner om en virksomhed, der går langt for din skyld.
Fordele og ulemper
Hos Halkær Ådal er de hjemmelavede retter og det lokale fokus en klar fordel, men udvalget er lidt mindre end hos de større konkurrenter.
- Økologiske råvarer og hjemmelavet mad
- Frosne færdigretter, der holder sig længe
- Gode muligheder for pensionister og allergikere
- Prisen pr. måltid er lidt dyrere end hos andre leverandører
- Det er en smule besværligt at bestille måltidskasser
- Leveringen er kun gratis ved køb over 950 kr.
Sådan bestiller du måltidskasser hos Halkær Ådal
Først går du ind på deres hjemmeside. Her vælger du, hvilken type måltidskasse du ønsker, og beslutter, hvor mange dage eller personer der skal mad til. Du kan f.eks. bestille en fast kasse (f.eks. Vegetar eller Pensionist-kassen), hvor indholdet er bestemt på forhånd. Eller du kan tage en “Vælg-selv”-kasse, hvor du selv sammensætter måltiderne ud fra det aktuelle sortiment.
Du kan bestille en prøvekasse, enkeltkøb eller tilmelde dig et abonnement. Abonnementet kan nemt sættes på pause eller ændres fra uge til uge, så du binder dig ikke til noget. Når maden er leveret, opbevarer du retterne i fryseren, så de er klar, når sulten melder sig. Det gør det utroligt nemt at lave god mad, selv på de dage, hvor lysten til at bruge en masse tid i køkkenet ikke er der.
Udvalg af måltidskasser
Selvom Halkær Ådal ikke har verdens største udvalg, mærker man tydeligt, at der er tænkt over hver måltidskasse. Hvis du er til de danske klassikere, så er Halkær-kassen et godt valg. Den passer perfekt til både singler og små familier, der vil have hurtig og nem mad med masser af smag.
Er du pensionist, eller har du blot behov for, at maden er nem at tygge, så er Pensionist-kassen perfekt til dig. Her får du dejlig mad, som samtidig er blød og let at spise. Denne måltidskasse går hverken på kompromis med kvalitet eller smag.
For dig, der ønsker mere grønt i hverdagen eller er vegetar, er Vegetar-kassen oplagt. Den byder på lækre, plantebaserede retter, der mætter i lang tid. Og hvis du gerne vil have fisk, fugl og grønt, er der Grønt + fisk + fugl-kassen. I den får du både kød og grønt.
Økonomi-kassen er samtidig et fint bud, hvis du går op i pris- og klimabevidsthed. Men vil du bare gerne have en omgang bøffer med brun sovs den ene dag og gryderet den anden dag, kan du frit vælge dine favoritter med Vælg-selv-kassen.
Vil du forkæle dig selv lidt ekstra en uge, har de også et lækkert udvalg af desserter.
Disse måltidskasser kan du vælge
- Halkær-kassen
- Pensionist-kassen
- Vegetar-kassen
- Grønt + fisk + fugl-kassen
- Økonomi-kassen
- Vælg-selv måltider
- Lykke måltidskasser
Så meget koster det
Priserne hos Halkær Ådal ligger typisk i den lidt højere ende sammenlignet med mange andre leverandører, hvilket afspejler den hjemmelavede mad og brugen af lokale, økologiske råvarer. Du kan forvente at betale omkring 70-90 kr. pr. måltid, men prisen varierer alt efter, hvilken type måltidskasse du vælger, og hvor mange måltider og personer du bestiller til. Jo flere måltider og personer, desto lavere pris pr. portion, da du får mængderabat.
En almindelig måltidskasse til 2 personer og 5 dage koster eksempelvis omkring 800-900 kr. pr. levering, hvilket svarer til ca. 80-90 kr. pr. måltid. For singler og mindre ordrer ligger prisen pr. måltid typisk i den højere ende, så her kan større bestillinger oftere bedst betale sig.
Hvis du først lige vil smage på maden, inden du kaster dig ud i større bestillinger, kan du også bestille en prøvekasse.
Vilkår og betingelser
Som kunde har du ligesom hos andre leverandører af måltidskasser en del fleksibilitet. Du kan vælge mellem enkeltkøb og abonnement, som kan sættes på pause eller opsiges, når du har lyst. Ændringer i abonnement, levering eller adresse skal blot ske senest 6 dage før næste levering, så de når at blive behandlet.
Hvis der mod forventning skulle opstå problemer med din levering, er det vigtigt, at du kontakter Halkær Ådal så hurtigt som muligt og senest dagen efter, du har modtaget maden. Så kan de bedst hjælpe dig og eventuelt tilbyde ombytning eller refundering. Da måltiderne er fødevarer, er det dog ikke muligt at returnere dem.
Desuden er det vigtigt, at du indtaster den rigtige leveringsadresse. Hvis du har fået indtastet den forkerte, bliver der pålagt et gebyr for ændringen.
Leveringsomkostninger
Du skal som minimum købe for 500 kr. Men bestiller du for over 950 kr., får du gratis fragt, hvilket er en god undskyldning for at fylde fryseren med hjemmelavede retter.
Vælger du enkeltkøb, og din ordre er under 950 kr., koster leveringen ca. 65 kr. Omvendt får abonnenter altid gratis levering, uanset hvor lidt eller meget de bestiller.
Leveringsmuligheder
Halkær Ådal leverer i hele Danmark med undtagelse af øer uden broforbindelse, så langt de fleste kan få glæde af de økologiske måltider direkte ved døren. Levering foregår tirsdag, onsdag eller torsdag i tidsrummet mellem kl. 07.00 og 18.00 med leveringstjenesten Xpressen.
Da maden er frosset og pakket med tøris, behøver du ikke være hjemme, når kassen leveres. Den placeres et aftalt sted, og holder sig fint kølig helt til om aftenen. Bor du i en aflåst opgang, skal du oplyse din adgangskode til Halkær Ådal, så du stadig modtager din måltidskasse.
Skulle du være på ferie eller ønsker at modtage maden et andet sted, kan du nemt ændre leveringsadressen eller sætte abonnement på pause via din konto på Halkær Ådals hjemmeside senest 6 dage før næste levering.
Levering sker normalt inden for en uge efter bestilling, afhængigt af bestillingstidspunktet. Bestiller du senest onsdag kl. 21, leveres din måltidskasse tirsdag ugen efter. Bestiller du senest torsdag kl. 21, leveres den onsdag ugen efter.
Du får gratis levering ved køb over 950 kr. eller hvis du har abonnement. Ved enkeltkøb under dette beløb koster leveringen ca. 65 kr.
Halkær Ådal leverer kun på hverdage. Tirsdag, onsdag og torsdag i tidsrummet 07:00-18:00.
Måltiderne leveres færdiglavede og frosne, så der følger ikke opskrifter med. Maden skal blot varmes op før servering.
Du kan vælge mellem 3, 5, 7 eller 10 måltider pr. levering. Kasserne kan bestilles til 1-4 personer, alt efter behov.
Hver måltidskasse kommer med detaljeret information om næringsindhold, inkl. energi, protein, fedt og kulhydrater, så du kan følge din kost nøje.
Halkær Ådal leverer til hele Danmark, undtagen ikke-brofaste øer. Maden leveres direkte til døren, pakket med tøris, så den holder sig frossen.
Du kan let pause eller opsige dit abonnement via “Min Side” på Halkær Ådals hjemmeside. Ændringer skal ske senest 6 dage før næste levering for at være gældende.
Har du erfaring med Halkær Ådal? Din feedback er vigtig for folk som dig
Ups! We kunne ikke finde din formular.