Fra Fra 28 kr pr ret

Nemlig

Hos Nemlig.com får du friske råvarer, spændende måltidskasser med fem nye retter hver uge og fleksibel bestilling uden binding.
Fra Fra 28 kr pr ret
Ca. 30 min
1-4
2-5
  • Asiatisk
  • Familievenlig
  • Fisk
  • Kaloriesmart
  • Nemt og hurtigt
  • Økologisk
  • Proteinrig
  • Singel
  • Sunde måltider
  • Vegetarisk
Vis alt
Nemlig
Fra Fra 28 kr pr ret

På denne side

    2.5

    Pris

    Priserne er blandt de laveste på markedet, men du skal købe for minimum 400 kr. pr. ordre.

    2.3

    Levering

    De leverer alle ugens dage til store dele af landet mod leverings- og pakkegebyr og tilbyder endda levering samme dag i nogle områder.

    2.6

    Kvalitet

    Råvarerne er friske, og især de økologiske varer scorer højt på kvalitet, selvom udvalget af måltider er mindre end hos nogle konkurrenter.

    2.0

    Smag

    Retterne rammer bredt med nemme, familievenlige opskrifter, der sjældent skuffer, men heller ikke altid udfordrer smagsløgene.

    Om Nemlig

    Nemlig.com har siden 2010 gjort dagligvarehandel nemmere for travle forbrugere. Med over 9.000 varer til konkurrencedygtige priser har de fokus på at gøre hverdagens indkøb mere fleksibelt og bekvemt. Deres måltidskasser skiller sig ud fra konkurrenterne, da du sammen med dine måltidskasser også kan tilføje almindelige dagligvarer, hvis du skulle få brug for det.

    Fokus

    Med en markedsandel på op mod 50% er de en hård konkurrent. I modsætning til mange andre leverandører satser de bredt for at gøre hverdagen så nem som mulig for travle familier. Dette gør de blandt andet ved netop også at sælge dagligvarer. Dette betyder, at du både kan bestille din ugentlige madplan og alt andet, du mangler derhjemme, på én og samme tid.

    Desuden binder du dig ikke til et abonnement, som man normalt gør hos andre leverandører af måltidskasser. I stedet tilbyder de fuld fleksibilitet, så du kan bestille præcis, når det passer dig. Du kan også ændre antal personer og retter fra uge til uge, eller helt springe en uge over, uden at du behøver ændre noget i din konto på hjemmesiden. Du lader simpelthen bare være med at bestille.

    Udvalget og fleksibiliteten er blandt andet nogle af grundene til, at de netop har sat sig så godt på markedet. Det appellerer især til forbrugere, der ønsker fuld kontrol over deres indkøb uden stressen ved de sene ture til supermarkedet efter arbejdet.

    Fordele og ulemper

    Nemlig skiller sig ud på flere måder i forhold til fleksibilitet og nem hverdagsmad. Minimumsbeløbet og leveringsgebyret trækker dog en smule ned, så der er både fordele og ulemper ved at vælge dem.

    • Du kan bestille måltidskasser og dagligvarer i samme ordre
    • Ingen abonnement eller binding, du bestiller, når det passer dig
    • Konkurrencedygtige priser og prismatch på mange varer
    • Fleksibel levering alle ugens dage med valgfrit tidspunkt
    • Over 9.000 varer og stort udvalg af økologiske produkter
    • Leveringsgebyr på op til 69 kr. plus emballage- og pakkegebyr
    • Du skal købe for minimum 400 kr.
    • Færre muligheder for valg af måltider sammenlignet med konkurrenterne
    • Portionerne er store og kan nogle gange føre til madspild

    Sådan bestiller du måltidskasser hos Nemlig

    Det er heldigvis ret nemt at bestille dine måltidskasser. Du starter helt enkelt med at oprette en gratis konto på deres hjemmeside eller gennem appen. Der vælger du, hvilke dage og tidspunkter, du er hjemme til at kunne tage imod varerne. Herfra er det bare om at kigge rundt i udvalget af måltidskasser under “Bestil Måltider” i menuen. Der kommer 5 nye retter hver uge.

    Du kan også sammensætte din egen måltidskasse ved at vælge retter fra hver af kategorierne i “Bestil Måltider”. Du vælger selv, om det skal være til 2, 3, 4 eller 5 personer, og om du kun vil have ét måltid eller nok til hele ugen.

    Når du har valgt det og smidt maden i kurven, har du samtidig mulighed for at tilføje andet, du står at mangler. F.eks. mælk, brød eller rengøringsmidler. Alt kommer samlet. Bemærk dog, at du skal handle for minimum 400 kr., før din ordre kan gennemføres

    Kommer du i tanker om noget andet, du gerne vil have, er det intet problem. Selv efter bestilling kan du ændre ordren helt frem til kl 23:59 dagen før levering. Betaling sker med bl.a. Dankort, Visa, MobilePay og American Express via deres sikre betalingssystem. Og så venter du blot på, at dine varer lander foran døren.

    Udvalg af måltidskasser

    Nemlig har 6 forskellige måltidskasser, hvor du selv bestemmer, hvilke retter du vil have i hver enkel kasse. Du slipper selv for at skulle finde opskrifter, planlægge indkøb og købe råvarerne. I stedet får du leveret præcis de ingredienser, der skal bruges til lækre, varierede måltider, der kan tilberedes på omkring 30 minutter.

    Selvom udvalget hver uge måske ikke er lige så stort som så mange andre leverandørers, rammer de stadig bredt og passer fint til flere slags kostvaner. Travle småbørnsforældre vil elske Familie-kasserne og de Hurtige retter. Er du forælder, undgår du dermed dramaet om, hvad I skal spise, og at nogle ikke kan lide det ene og det andet. Her er der lidt for enhver, og så mætter det.

    Studerende og unge par kan med fordel vælge de Budgetvenlige kasser, hvor både pengepungen og smagsløgene er tilfredse. Men er smagsløgene parate til en større udfordring, kan du dykke ned i Verden og sætte tænderne i anderledes kulturer.

    Er du mere miljøbevidst, anbefales de Grønne Øko måltider. Og vil du være helt sikker på at få noget, der ikke skuffer, så kig på de Populære kasser, som indeholder kundernes absolutte favoritter. Der er nok muligheder til at mætte både øjne og maven.

    Disse måltidskasser kan du vælge

    • Familie
    • Populære
    • Hurtige
    • Budgetvenlige
    • Verden
    • Grønne Øko

    Så meget koster det

    Priserne på Nemligs måltidskasser afhænger af, hvilke måltider du vælger, hvor mange personer du bestiller til, og hvor mange dage du vil have dækket. Som udgangspunkt ligger prisen mellem 28-79 kr. pr. kuvert.

    Deres populære Budgetvenlige måltidskasse til 2 personer i 4 dage koster f.eks. omkring 352 kr. pr. uge (ekskl. levering), hvilket svarer til ca. 44 kr. pr. kuvert. Hvis du bygger din egen kasse, kan du komme helt ned på 28 kr. pr. kuvert, hvis du udelukkende holder dig til de billigste retter.

    Sammenlignet med konkurrenterne ligger Nemlig prismæssigt i den lavere ende. Deres budget-måltidskasse til 352 kr. er markant billigere i forhold til HelloFreshs billigste på 599 kr. for samme antal personer og retter. Nemlig er derfor et fint valg for prisbevidste forbrugere.

    Ud over måltidskassens pris kommer der også leveringsgebyr og pakkegebyrer oveni. Leveringsprisen varierer afhængigt af dit postnummer, valgte leveringstidspunkt og andre gebyrer, som du kan læse om herunder. Dog skal du som minimum købe for 400 kr. pr. ordre, før ordren går igennem.

    Vilkår og betingelser

    En af de ting, der gør Nemlig anderledes end mange andre leverandører af måltidskasser, er, at der ikke er nogen abonnementer og dermed ingen bindingsperioder. Du bestiller, når du har brug for det, og springer over, når du ikke har.

    Hvis du får brug for at ændre eller annullere en bestilling, kan du gøre det helt frem til kl. 23:59 dagen før levering. I nogle tilfælde kan dog fristen variere afhængigt af, hvor i landet du bor, så det er altid en god idé at dobbelttjekke din ordre via Nemligs hjemmeside eller app.

    Når det kommer til reklamationer, f.eks. hvis en vare mangler eller en levering ikke lever op til forventningerne, har Nemlig ry for sin gode kundeservice, der ofte finder en løsning hurtigt.

    Leveringsomkostninger

    Leveringsomkostningerne følger en variabel prismodel, hvor prisen afhænger af dit postnummer og valgte leveringstidspunkt. Priserne svinger fra 0 kr. til maksimalt 69 kr. alt efter, hvor langt du bor fra et distributionscenter, eller om du vælger tidspunkter med høj efterspørgsel.

    Ud over leveringsgebyret tillægges et pakkegebyr på 5,95 kr. pr. pakkezone. Nemlig har opdelt deres leveringsområder i 4 zoner: tørvarer, kølevarer, frostvarer og grønt. Dette betyder, at hvis din ordre indeholder produkter fra alle kategorier, betaler du maksimalt 23,80 kr. i pakkegebyr oven i leveringsgebyret.

    Det lyder måske lidt forvirrende, men der er en mening med det. Hvis du kun bestiller tørvarer, betaler du kun for én pakkezone. Bestiller du derimod en blandet ordre med både frost-, køle- og tørvarer, afspejler det højere gebyr de ekstra logistiske omkostninger, der er ved håndtering af varer med diverse temperaturkrav.

    Det kan derfor sagtens betale sig at samle dine måltidskasser og dagligvarer i én ordre, så du ikke skal betale for fragt flere gange.

    Leveringsmuligheder

    Nemlig leverer til langt størstedelen af Danmark og udvider hele tiden deres leveringsområder. De dækker store dele af Sjælland, Nordsjælland, Sydsjælland, Fyn og Østjylland. Bor du i eller omkring storbyerne, kan du være sikker på, at de også leverer til dig. Inden du bestiller første gang, bør du prøve at indtaste dit postnummer på deres hjemmeside for at tjekke, om de også leverer til dit område.

    De foretrækker helst, at du er hjemme ved levering, så chaufføren kan aflevere varerne personligt. Det er den bedste måde at sikre, at du får din ordre. Hvis du ikke er hjemme, kan du dog godt lave en aftale med Nemlig, så længe du giver klare og præcise instruktioner om, hvor du gerne vil have stillet kasserne.

    Beslutter du dig spontant en uge for at bestille måltidskasser, kan du på hele Sjælland få levering samme dag. Du skal blot bestille inden kl. 12:00. Så kommer de typisk et sted mellem kl. 16-20.

    Derudover kører Nemlig ud alle ugens dage, inklusive weekender og helligdage, året rundt. På det område er de meget fleksible, hvilket ikke er helt dårligt, hvis du bare gerne vil kunne slå benene op efter en lang dag på jobbet.

    Ofte stillede spørgsmål

    Hvad er leveringstiden hos Nemlig?

    Nemlig leverer alle ugens dage, inklusive weekender og helligdage. Du kan selv vælge tidspunkt for leveringen, så det passer ind i din hverdag. På Sjælland kan du endda få levering samme dag, hvis du bestiller inden kl. 12.

    Er der gratis fragt hos Nemlig?

    Der er ikke gratis levering. Leveringsprisen varierer op til maksimalt 69 kr. afhængigt af postnummer og valgt leveringstidspunkt. Oveni kommer et pakkegebyr, som afhænger af, hvor mange pakkezoner din ordre indeholder.

    Leverer Nemlig i weekenderne?

    Nemlig leverer alle ugens dage året rundt, inklusive weekender og helligdage. Du kan vælge leveringstidspunkt, så det passer ind i dine weekendplaner.

    Følger der en opskrift med måltidskasserne fra Nemlig?

    Hver måltidskasse indeholder opskrifter til de valgte retter. Opskrifterne er nemme og kan tilberedes på ca. 30 minutter.

    Hvor mange måltider er der i måltidskasserne fra Nemlig?

    Du vælger selv, hvor mange antal måltider pr. uge og personer, du vil have. Du kan få alt fra enkelte måltider til hele ugens menu for 2-5 personer.

    Får du oversigt over makronæringsstofferne i måltiderne fra Nemlig?

    Mange af måltidskasserne fra Nemlig viser næringsindhold som kalorier, protein, fedt og kulhydrater, så du selv kan se, hvad du putter i munden.

    Leverer Nemlig til hele Danmark?

    Nemlig leverer til langt størstedelen af Danmark, især Sjælland, Nordsjælland, Sydsjælland, Fyn og Østjylland. Du kan indtaste dit postnummer på hjemmesiden for at tjekke, om de leverer til dit område.

    Hvordan opsiger eller pauser jeg mit abonnement hos Nemlig?

    Nemlig har ingen abonnementer, så der er ingen opsigelse eller pause. Du bestiller blot, når du har brug for det, og springer uger over efter behov.

    Har du erfaring med Nemlig? Din feedback er vigtig for folk som dig

    Ups! We kunne ikke finde din formular.