Fra 43 kr pr ret
Se tilbud

Aarstiderne

Aarstiderne leverer økologiske måltidskasser med fokus på kvalitet og bæredygtighed, hvilket gør dem til et oplagt valg for dig, der vil spise sundere og gøre noget godt for klimaet.
Fra 43 kr pr ret
20-30 min
3-5
1-5 personer
  • Asiatisk
  • Familievenlig
  • Fisk
  • Kaloriesmart
  • Nemt og hurtigt
  • Økologisk
  • Proteinrig
  • Sense
  • Singel
  • Sunde måltider
  • Vegansk
  • Vegetarisk
Vis alt
Aarstiderne
Fra 43 kr pr ret
Se tilbud

På denne side

    3.9

    Pris

    Aarstiderne ligger i den lidt dyrere ende, men du får 100% økologiske råvarer og et bredt udvalg af måltidskasser, der passer til dine kostvaner.

    3.9

    Levering

    Problemfri og landsdækkende levering i tidsrummet kl. 00-17 de fleste dage, men ofte tidligt på leveringsdagen.

    3.8

    Kvalitet

    Råvarerne er friske og af høj økologisk standard, men skulle de være under forventning, erstatter Aarstiderne hurtigt varerne.

    3.8

    Smag

    Der er tænkt over smagen og variationen af retter, som spænder mellem de klassiske retter til børnefamilier og til dig, der træner.

    Om Aarstiderne

    Aarstiderne har siden 1999 leveret økologiske råvarer og måltidskasser til hele Danmark. De har et udvalg på omkring 19 forskellige måltidskasser, som spænder fra vegetariske og veganske måltider til proteinrige og familievenlige retter.

    Fokus

    Aarstiderne lægger stor vægt på økologi, bæredygtighed og sæsonbetonede råvarer. De samarbejder tæt med danske og udenlandske producenter, så du får den bedste kvalitet. Der arbejdes aktivt på at minimere madspild, reducere CO2-udledningen og anvende mindst mulig emballage uden at gå på kompromis med varen og din oplevelse.

    Hvor mange leverandører af måltidskasser fokuserer mest på pris og hurtig tilberedning, går Aarstiderne en lidt anden vej. Deres mission er at gøre grønne, sunde og økologiske måltider til en naturlig del af hverdagen. Det betyder også, at du typisk får sæsonens råvarer, som er friskere og smager af mere.

    Deres måltidskasser henvender sig til folk, der ønsker en sundere livsstil eller har brug for masser af proteiner til deres træning, samt børnefamilier, singler, par og personer med særlige behov.

    Fordele og ulemper

    Hos Aarstiderne er deres fokus på økologiske råvarer og bæredygtighed uden tvivl en kæmpe fordel, men prisen og leveringsdage kan være en udfordring for nogle. Herunder får du et klart overblik over de største fordele og ulemper.

    • 100% økologiske og friske råvarer
    • Stort udvalg af vegetariske, veganske, børnevenlige og proteinrige måltidskasser
    • Fokus på bæredygtighed og madspild
    • Højere pris end andre konkurrenter
    • Nogle måltidskasser leveres kun få dage om ugen
    • Stadig en del emballage trods miljøfokus

    Sådan bestiller du måltidskasser hos Aarstiderne

    Det er relativt nemt at bestille en måltidskasse hos Aarstiderne. Under hjemmesiden menu klikker du på “Måltidskasser”. Her kan du se alle de forskellige kasser og læse beskrivelser af indholdet, målgruppen, og hvor lang tid det tager at tilberede.

    Når du har valgt den måltidskasse, som lyder mest spændende, vælger du antal personer og hvor mange dage om ugen, du vil have mad til. Herefter er det bare om at oprette en konto og gennemføre bestillingen.

    Som ny kunde kan du ikke bestille enkeltvarer. Du tilmeldes automatisk et abonnement uden binding, som du kan opsige eller sætte det på pause når som helst. Når først du er kunde, kan du dog frit vælge, om du vil have enkeltvarer.

    Du behøver ikke være hjemme for at tage imod dine måltidskasser. De leveres direkte til døren i kølekasser. Så du slipper for at skulle tænke over indkøb efter arbejdet og kan i ro og mag tilberede lækre, hjemmelavede retter til familien.

    Udvalg af måltidskasser

    Aarstiderne har et af de største udvalg på markedet. I alt kan du vælge mellem 19 forskellige måltidskasser. Der er noget til dig, der vil have hurtige hverdagsretter, dig der elsker grøntsager og dig der ønsker flere proteiner på tallerkenen.

    Er du den travle type, der helst vil have maden klar på under en halv time, er KvikKassen en lifesaver. Er du mere til det grønne, så sørger VegetarKassen for smagfulde, plantebaserede retter. Og vil du gerne holde øje med kalorierne, uden at skulle lede nettet igennem for inspiration, er 500KalorierKassen et oplagt valg.

    Der er også noget til børnefamilierne. Med BørnefamilieKassen slipper du for diskussionerne om, hvad I skal spise og får retter, hvor alle børn kan være med. Til dig, som er vild med at træne, eller som bare gerne vil have ekstra proteiner i kosten, er der ProteinKassen med et højere indhold af proteiner og færre kulhydrater.

    Disse måltidskasser kan du vælge

    Her er en oversigt over alle de typer måltidskasser, du finder hos Aarstiderne.

    • 500KalorierKassen
    • Vegetar500Kalorier
    • KvikKassen
    • VegetarKassen
    • BørnefamilieKassen
    • FlexitarKassen
    • BørneKvik
    • Livretter
    • Jeres Favoritter
    • Den Veganske MåltidsKasse
    • Den Glutenfri VeganerKasse
    • VerdensKassen
    • Vegetar 20 Minutter
    • BørneVegetar
    • 10 MinuttersKassen
    • KvikKassen Uden Fisk
    • SenseKassen
    • ProteinKassen
    • GodMorgenKassen

    Så meget koster det

    Priserne hos Aarstiderne varierer alt efter, hvilken måltidskasse du vælger og antallet personer og dage. De billigste kasser som GodMorgenKassen starter fra ca. 219 kr. pr. uge for 1-2 personer i 5 dage, mens større familie- og proteinkasser kan koste op mod 708 kr. pr. uge for 4 personer i 4 dage.

    Typisk ligger de fleste måltidskasser på en pris mellem 275-500 kr. pr. uge. Disse priser inkluderer råvarer og opskrifter. Ved første køb tillægges der et engangsgebyr for emballagen på 40 kr. Derefter kommer der pakkegebyr oven i på 29 kr. for køb mellem 99-399 kr. Køber du for mere end 400 kr., er dette gebyr gratis.

    Aarstiderne har ofte velkomsttilbud til nye kunder, hvor du kan spare 10-20% på de første leveringer. Som medlem af Aarstiderne Plus får du også gratis levering og pakning.

    Vilkår og betingelser

    Dit abonnement er uden binding og kan til enhver tid pauses eller opsiges, så længe det sker inden deadline. Er din næste bestilling allerede ved at blive pakket, kan du ikke opsige abonnementet eller annullere betalingen.

    Ændringer eller afbestillinger skal foretages senest to dage før levering for at nå at blive registreret. Betaling foregår med kort eller MobilePay. Hvis betalingen udebliver, kan du ende med et rykkergebyr. I nogle tilfælde bliver leveringen midlertidigt sat på pause, indtil situationen er afklaret.

    Leveringsomkostninger

    Levering af din måltidskasse koster 39 kr. pr. levering, uanset størrelsen på ordren. Køber du dagligvarer i enkeltkøb ved siden af måltidskassen, skal du være opmærksom på, at pakkegebyret varierer alt efter, hvor meget du køber for.

    For dagligvarer uden for måltidskasser gælder andre pakkegebyrer, som varierer efter købets størrelse. Er du medlem af Aarstiderne Plus får du gratis levering og pakning.

    Leveringsmuligheder

    Aarstiderne leverer i hele Danmark, både i byområder og på landet. De leverer endda til sommerhuset, hvis du har lavet en aftale på forhånd.

    Leveringen foregår typisk mellem kl. 00-17, men du kan ikke vælge et præcist tidspunkt. Hvis du ikke er hjemme, stiller de varerne et aftalte sted, f.eks. foran hoveddøren eller i dit skur.Leveringsdagene varierer afhængigt af din bopæl, men de kører ud mandag, onsdag, fredag og søndag. Om fredagen kører de ikke ud med måltidskasser, da en anden distributionspartner kører ud med varerne denne dag.

    Ofte stillede spørgsmål

    Hvad er leveringstiden hos Aarstiderne?

    Levering sker på den valgte leveringsdag i tidsrummet 00-17. Du kan ikke selv vælge leveringstidspunkt, men de leverer oftest tidligt på dagen.

    Er der gratis fragt hos Aarstiderne?

    Som udgangspunkt koster det 39 kr. pr. levering. Der tillægges et pakkegebyr på 29 kr. Køber du for over 400 kr., er pakkegebyret gratis. Som medlem af Aarstiderne Plus får du derimod gratis levering og pakning, hvilket er en fordel, hvis du bestiller ofte.

    Leverer Aarstiderne i weekenderne?

    Ja, i mange områder leverer de også om søndagen. Bemærk, at der ikke leveres måltidskasser om fredagen.

    Følger der en opskrift med måltidskasserne fra Aarstiderne?

    Ja, alle måltidskasser leveres med opskrifter, der passer til de medfølgende råvarer. Opskrifterne er nemme at følge, også for dem som ikke er vant til at lave mad.

    Hvor mange måltider er der i måltidskasserne fra Aarstiderne?

    De fleste kasser indeholder 3-5 måltider om ugen, afhængigt af hvad du vælger.

    Får du oversigt med over makronæringsstofferne i måltiderne fra Aarstiderne?

    Kun i udvalgte kasser, som eksempelvis 500KalorierKassen og Proteinkassen. Her får du information om kalorieindhold, protein, fedt og kulhydrater.

    Leverer Aarstiderne til hele Danmark?

    Ja, de leverer i by- og landområder. Efter aftale leverer de også til sommerhuse. Dog leverer de kun til brofaste øer.

    Hvordan opsiger eller pauser jeg mit abonnement hos Aarstiderne?

    Det gør du via din bruger på hjemmesiden. Husk, at ændringer eller opsigelse skal ske mindst to dage før næste leveringsdag. Venter du for længe, pakkes varen og sendes som planlagt.

    Har du erfaring med Aarstiderne? Din feedback er vigtig for folk som dig

    Ups! We kunne ikke finde din formular.