På denne side
Det kan være svært at finde tid til både arbejde, træning og indkøb. Med fitness måltidskasser bliver det dog en del nemmere. Du får proteinrige måltider direkte til døren, uden at bruge timer på planlægning og lange køer. Så kig i udvalget herunder, hvis du vil bygge muskler, smide fedt eller bare have mere energi til træningen.
Hvad får du i en fitness måltidskasse?
En fitness måltidskasse giver kroppen præcis det, den har brug for, når du træner. Typisk får du magert kød som kylling og oksekød, fed fisk, æg og plantebaserede proteinkilder. Kulhydraterne kommer fra quinoa, brune ris, søde kartofler og havre. Og så er der masser af friske grøntsager, som ofte udgør halvdelen af måltidet.
De fleste måltidskasser til træning har en fordeling på omkring 30-40% protein, 35-50% kulhydrater og 20-30% fedt. Med denne sammensætning har du energi nok til træningen, og dine muskler får det, de skal bruge for at restituere og vokse.
Er du veganer eller vegetar, har flere leverandører også plantebaserede alternativer med masser af protein fra bønner, linser og tofu.
Hvorfor vælge en fitness måltidskasse?
Med fitness måltidskasser slipper du for indkøbssedler, lange køer i supermarkedet og alle grublerierne hver uge over, hvilke råvarer der er sundest. Den tid kan du i stedet bruge på en ekstra times træning eller bare på at slappe af derhjemme og restituere ordentligt.
Menuer skabt af eksperter
Alle måltiderne er typisk sammensat af uddannede kokke i samarbejde med diætister og ernæringseksperter. Råvarerne er præcist afmålt, og opskrifterne er nemme at følge, selvom du ikke er den store kok. Du behøver derfor ikke selv regne ud, hvor meget protein du skal have, eller hvilke vitaminer og næringsstoffer der er vigtige.
Inspirerende variation
Dine smagsløg kommer heller ikke til at kede sig. Hver uge får du sunde retter til den aktive livsstil. Der er skruet op for smagene og proteinerne, og måske opdager du nye favoritter, du aldrig selv har overvejet at prøve.
Hvem får mest ud af fitness måltidskasserne?
Nogle tror, at fitness måltidskasser mest egner sig til bodybuildere og eliteatleter. Altså, folk der virkelig har brug for at kunne yde. Men måltidskasserne er perfekte for alle, der træner regelmæssigt og gerne vil hjælpe kroppen til at blive stærkere.
Den travle motionist
Har du et fuldtidsjob og træner 3-4 gange om ugen, kan det være svært at finde tid til meget andet praktisk. Derfor passer fitness måltidskasser godt til dig. Du får sund mad uden besværet, så du har tid til både arbejde, træning og familie.
Begynderen der vil lære
Er du ny i fitnessverdenen, kan en måltidskasse lære dig, hvordan sund mad ser ud. Du får opskrifter og ser, hvordan måltiderne skal sammensættes for at støtte din træning. Det er noget nemmere end at lede nettet igennem efter sund kost eller rende hvileløst rundt i grøntafdelingen.
Alle med særlige behov
Glutenintolerant? Laktoseintolerant? Vegetar? Det er heldigvis intet problem, for hos de fleste leverandører, kan du tilpasse måltiderne efter dine behov. Det gør du enten under bestillingen eller ved at kontakte leverandøren. Kan du ikke se muligheden, plejer de også at være flinke til at svare på dine spørgsmål via mail.
Find den rigtige måltidskasse til træning
Når du skal vælge en fitness måltidskasse, bør du udover allergenerne tjekke næringsindholdet. Passer makrofordelingen (fordelingen af kulhydrater, fedt og protein) til dine mål? Hvis du vil tabe dig, skal kalorierne måske være lidt lavere. Vil du bygge muskler, skal proteinindholdet være højt.
Kig også på, hvor let det er at tilpasse din bestilling. Kan du skifte mellem forskellige retter? Justere antallet af måltider? Sætte leveringen på pause, når du er på ferie?
Og vigtigst af alt: Hvordan er smagen? Læs anmeldelser fra andre kunder. Der er ingen grund til at spise kedelig mad, bare fordi du vil leve sundere.
Hvad koster fitness måltidskasser?
Lad os være ærlige. Måltidskasser til træning koster lidt mere end, hvis du selv handler ind. Du kan godt regne med omkring 45-90 kr. pr. måltid afhængigt af leverandør og kvalitet. Alligevel oplever mange, at de sparer penge, fordi de undgår impulskøb og madspild.
Denne investering i tid, sundhed og bekvemmelighed er ofte det hele værd. Især hvis du i forvejen har svært ved at finde tid til alt det praktiske eller ved at finde på nye retter hver uge.
Så start eventuelt med at udnytte leverandørernes velkomsttilbud, hvis du bare lige vil prøve det af. Det tilbud har langt de fleste leverandører. Det eneste, du taber på det, er måske et par kilo.
Ofte stillede spørgsmål
Flere leverandører har måltidskasser specifikt til folk, der træner. Fitness måltidskasser har typisk højt proteinindhold, den rette balance af kulhydrater og sunde fedtstoffer. Du kan vælge mellem måltidskasser til muskelopbygning, vægttab eller en almindelig aktiv livsstil.
Blandt de mest populære leverandører finder du Aarstiderne med deres måltidskasse “Aktiv Hverdag” og BetterFeast med “Livsstilskassen”. Skagenfood er også et populært valg, da de har “Sports Kassen X Team Danmark”, som er udviklet i samarbejde med ernæringseksperter og fokuserer på eliteatleter og motionister.
Fitness måltidskasser har protein- og næringsrig mad. Men selvom de er lavet til aktive mennesker, er de gode til alle, der ønsker sund kost uden besvær. Hvis du ikke træner, skal du bare være opmærksom på portionsstørrelsen og evt. vælge kasser med lidt færre kalorier.
Prisen ligger typisk på 270-450 kr. om uge for 3-5 måltider til én person. Det svarer til ca. 45-90 kr. pr. måltid. Større fitness måltidskasser med flere daglige måltider kan koste op mod 900-1000 kr. ugentligt. Mange leverandører tilbyder dog rabatter til nye kunder på 25% eller mere på første levering.
På hviledage har din krop stadig brug for god ernæring til restitution og muskelgenopbygning. Du kan stadig spise dine fitness måltidskasser, men evt. reducere indtaget af kulhydrater lidt, da du ikke har samme energibehov. Fokuser fortsat på protein og grøntsager for optimal restitution mellem træningsdagene.